Hjertestartere opsat og klar til brug

Print Friendly, PDF & Email

Det er med stor glæde vi kan meddele, at de 3 hjertestartere som grundejerforeningerne Birkely, Ingershøj og Plantagen i fællesskab har indkøbt, nu er installeret og klar til brug, om end dette forhåbentligt aldrig bliver nødvendigt.

Placeringen af de 3 hjertestartere i området er:
Hvidtjørnevej ud for nr. 7
Karens Mindevej ud for nr. 26
Lizzivej mellem de grå containere og Planetvej

Se kort med placering  her

Hvorvidt starterne i tilfælde af de skal i brug, vil blive afhentet af folk til fods, på cykel eller i bil kan ingen på forhånd vide. Bestyrelserne i de 3 foreninger har derfor vurderet, at de aktuelle placeringer er det bedst mulige kompromis mellem tilgængelighed og afstand.
De 3 startere er blevet registreret på www.hjertestarter.dk, og vil således også blive vist i TrygFondens hjertestarter app, som viser nærmeste hjertestarter, hvor end i landet man måtte opholde sig.

Mvh Bestyrelsen i de tre foreninger

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.