Fibernet nyt til Fællesforeningens medlemmer

I lighed med den aftale som Kaldred67 har lavet med Fibia vedrørende mulighed for at vi kan få  fibernet i Kaldred, er der hermed ny opdateret information  til medlemmerne af  nedenstående grundejerforeninger.
Der er hos Fibia nu blevet etableret aktive hjemmesider for Ingershøj , Plantagen, Granly og Birkely, således at man på nedennævnte links nu kan tilmelde sig direkte, såfremt man som medlem af en af disse foreninger skulle have lyst til at få fibernet gennem Fibia.
Hovedhjemmesiden kaldes www.fibia.dk/kaldred  og her kan medlemmerne og andre der bor i området nu også bestille. Der er også et kort med foreningerne markeret, så hvis der er nogen som er i tvivl om tilhørsforhold kan man se det der, – ellers så bestiller man bare på et af de andre links og så flytter Fibia efterfølgende deres tilmelding til den rigtige Grf.

   Link til medlemmer af Kaldred67      –     Link til medlemmer af Birkely   –                      Link til medlemmer af Ingershøj        –     Link til medlemmer af Plantagen og Granly

For GF Plantagen og Granly GF er siden for tilmeldinger slået sammen. Grunden til at de er slået sammen er at der herved kunne spares mest, og det giver samtidigt et mindre måltal og gør det nemmere for jer.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.